Illa Westrup Stephensen er one of a kind. Vel er hun uddannet jurist, vel har hun haft en storstilet karriere såvel i det offentlige (Undervisningsministeriet) som i det private (Dansk Erhverv) og vel var hun så aboslut tilfreds med juraverdenen, dens opgaver, mennesker, konflikter og løsninger.

Men det var først da hun blev involveret i opstart af en venindes NGO, at hendes verden tog en drejning, og hun for alvor kom på rette hylde her i tilværelsen. Seks kvinder stiftede organisationen Maternity Worldwide, hvis formål er at nedbringe mødredødeligheden i Afrika. Maternity Worldwides vision er, at det ikke må koste liv at give liv. Illa arbejdede først som direktør for siden at overgå til bestyrelsen.

I 2012 skrev Illa Westrup den anmelderroste: ”Om at gøre en forskel – fra Vejle til Vestetiopien”, hvor hun med sit brændende hjerte og reelle viden, gav indsigter og råd til, hvorledes man gør sin sociale ideer bæredygtige. Samme år blev hun direktør i Egmontfondens signaturprojekt "Lær for livet", hvor hun igen som direktør arbejdede for det seksårige program, hvis formål er at styrke børns læring og trivsel. I dag arbejder hun som direktør i den nystiftede fond, Ebbefosfonden, hvis formål er at uddele midler og indgå samarbejder vedrørende unges mistrivsel.

Illa Westrup Stephensen blev i 2020 udpeget af socialministeren til bestyrelsen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde, og er udpeget af børne- og undervisningsministeren som medlem af Den danske UNESCO-nationalkommission, der bl.a. arbejder for FN’s verdensmål om kvalitetsuddannelse til alle. Med andre ord en stærkt socialt drevet og yderst kvalificeret kvinde, langt fra juraverdenes rammer og kasser.

Hvorfor blev du jurist?

”For at være helt ærlig valgte jeg jurastudiet, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle være. Jeg var egentlig meget i tvivl og kan huske, at det måske i højere grad var medicinstudiet, der tændte mig. Men med jurastudiet tænkte jeg, at jeg ikke for alvor lagde mig fast på en retning. En følelse af, at jeg kunne vælge til og fra siden. Jeg kom ind på studiet og blev ikke som sådan grebet af fagene de første par år. Men jeg var helt ufattelig glad for det sociale og altså semiglad for det faglige. Det er stadig sådan, at jura ikke har min store interesse i sig selv, men når jeg tænker
tilbage, så var der fag der var sjove og interessante. For mig var det strafferet, retshistorie og arbejdsret. De fag tændte mig.”

Hvilken underviser husker du som mest inspirerende?

”Det var uden tvivl vores underviser i forvaltningsret, Mogens Østergaard. Faget i sig er ret kedeligt, tror jeg der er bred enighed om. Men han var alt andet en grå, og han formåede at få faget til at fremstå i farver fremfor sorte paragraffer på hvide sider, sådan at vi reelt blev optaget af det. Han var kontorchef i udlændingestyrelsen og var sjov, finurlig, havde kant og var anderledes.”

Hvilket råd ville du give til de studerende i dag?

”For det første synes jeg ikke, man skal være bange for at vælge forkert, for man kan godt vælge sin vej senere. Nu er jeg endt på en helt anden hylde og det har været ekstremt godt for mig, men på en måde har det kun været et godt udgangspunkt, at jeg var jurist. Men når jeg kigger på mig selv som menneske, så ærligt: nej, jeg skulle ikke have været jurist. Hvis jeg skulle vælge om nu, så ville jeg studere noget med kommunikation og samfundsfag. Fordi det er der, min interesse ligger.

Derudover vil jeg også sige til de studerende, at det handler om at gøre sig umage, med alt man gør. Det er en bedre følelse, og den får også en længere frem i tilværelsen. Livet bliver sjovere af at gøre sig umage. Og samtidig skal man ikke være bange for at begå fejl, men man skal lære af dem. En anelse eftertænksomhed har aldrig skadet.”

Hvilke fejl har du selv begået?

”Jeg kan huske engang, at jeg pressede en virksomhed til at indgå et forlig. Jeg ville ikke tage sagen videre, da jeg klokkeklart kunne se, at procesrisikoen var for stor. Og de lyttede ikke på argumenterne, så jeg insisterede. Bagefter, var der stor kritik af, at jeg havde presset dem for meget. Det var helt klart en fejl fra min side. Det var juridisk rigtigt, men menneskeligt forkert. På den måde bliver man jo også klogere både i juraverdenen, som i livet. Man bliver klogere i forhold til processor og mennesker og andres faglighed. Jeg har lært en stor ydmyghed overfor andre
faglighed. Mange kan noget andet. Og man behøver ikke selv kunne alt.”

Hvad har du ellers lært af juraen og hvordan skiftede du spor?

”Af juraen har jeg lært at forhandle, fremlægge, at have grundlaget i orden for en beslutning. Jeg har lært at koble teori med praksis. Forleden dag, da jeg stoppede på mit gamle arbejde og der blev holdt tale for mig, sagde min bestyrelsesformand, at jeg var god til at brænde for ting, er god til at få folk med mig. Jeg er også god til at strukturere, når det skal være struktureret. Jeg har meget energi, jeg får ting gjort, og kommer ud over stepperne. Og omvendt ved jeg også, at jeg kan være hektisk og utålmodighed. Det er altid ”nu nu nu”. Det siger mine medarbejdere også altid til mig, at jeg siger ”nu, nu, nu”. Men det er fordi jeg er ramt af denne brændende energi, der kan få meget til at ske. Jeg skal ned i gear, det er jeg klar over. Sådan set også for min egen skyld, for det er jo noget med ikke at brænde ud.

Med hensyn til mit karrieskifte, tog det jo blandt andet udgangspunkt i er jo at jeg var med til at stifte Maternity World Wide. Det blev hurtigt en fuldtidsjob og dermed et spring ind i en verden, der var og er lige mig. Havde jeg det ok i juraverdenen, så var jeg lykkelig for mit arbejdsliv, fra den dag jeg stoppede. Jeg er fuldstændig landet på den rette hylde. Jeg elsker decideret mit arbejde, og hvor vildt er det at sige? Jeg har fået mange spørgsmål gennem tiden, om hvordan man ændrer sit arbejdsliv, og til det vil jeg bare sige: vær ydmyg, start som frivillig, tænk på at det sker i små etaper. Det er ikke sådan, at man lige laver det store skifte fra den ene dag til den anden, selvom medier nogle gange kan hylde sådan en fortælling.