Hvis du tænker tilbage til din studietid og de forventninger du havde til fremtiden, hvordan er din karriere så forløbet?

Jeg startede på jurastudiet med det mål at blive ansat i anklagemyndigheden, fordi jeg var vild med strafferet og tænkte, at det nok var vildt spændende at samarbejde med politiet og gå i retten. Jeg blev ansat i anklagemyndigheden lige efter studiet, og det var lige så spændende, som jeg havde forventet. Efter at have arbejdet i flere politikredse og hos statsadvokaten, og efter at have mødt i byretten og landsretten i alle mulige typer af straffesager, besluttede jeg mig for at prøve noget andet. Jeg havde herefter to rigtig spændende år som fængselsjurist i Statsfængslet ved Horserød efterfulgt af et lige så spændende år som dommerfuldmægtig ved Retten på Frederiksberg.
Det var faktisk som dommerfuldmægtig, at jeg fik lysten til at blive advokat. Det blev jeg i 2014 og har siden arbejde som advokat med speciale i strafferet og familieret. Siden 2020 som indehaver i Mie Sønder Koch Advokatfirma. Det var ikke en forventning, jeg havde under studiet – slet
ikke. Lysten til at arbejde i det private og lysten til at være selvstændig er kommet med alderen og med erfaringen, herunder i takt med, at mine tre børn er blevet ældre.

‍Har der været begivenheder, der har været medvirkende til, hvor du befinder dig i dag, og de fagområder, du beskæftiger dig med?  

Nej egentlig ikke. At søge ind i anklagemyndigheden var et stort ønske. Det var meget målrettet og planlagt. Men mit efterfølgende karriereforløb har egentlig været ret tilfældigt. Muligheder og stillinger, der dukkede op, og så slog jeg bare til, fordi det virkede rigtigt.

Du er et kendt og værdsat navn, når det kommer til både familieret og strafferet. Hvordan adskiller de sagstyper sig fra hinanden? Og er der forskel på, hvordan du tilgår dine klienter?

Processen er på mange måder den samme i de to sagstyper, herunder sagens gang i retten, hvor afhøringen/partsforklaringen er central. Jeg har en meget tæt klientkontakt og er i begge sagstyper meget nysgerrig på historien. Den afgørende forskel for mig er, at der i familiesagerne er et ufravigeligt hensyn at tage til barnet. Der er derfor sager, som jeg afstår fra eller udtræder af, hvis jeg ikke finder, at processen er til barnets bedste. Det vil jeg ikke lægge timer til. Det syn har jeg ikke på straffesagerne, hvor jeg i princippet er villig til at repræsentere enhver, da jeg grundlæggende er fuldstændig enig i, at enhver har ret til et forsvar uanset hvad.

Særligt i dit arbejde med familieretssager er der mange følelser uden på tøjet, og til tider et højt konfliktniveau. Har du set en udvikling i den måde, sagerne bliver håndteret på? Og hvordan håndterer du de konflikter, der går ud over juraen?

Jeg er ikke psykolog eller bare noget, der mindre om, og jeg har stor respekt for ikke at møve mig ind på deres område. Men jeg kommer ikke udenom mange og lange snakke med mine klienter om, hvordan de nu engang håndterer de følelser, der unægteligt følger med familiesagerne. Jeg lytter, og så lytter jeg noget mere. Derudover har jeg nogle rigtig dygtige psykologer, som jeg henviser mine klienter til, så de kan få professionel hjælp.

Endelig gør jeg meget ud af at forklare mine klienter, at de er nødt til at parkere deres konflikter med og følelser for den anden part et andet sted end i familiesagen, da det er ødelæggende for det gode resultat. Det er en meget svær snak.

Hvor ser du den største udfordring i domstolenes og Familieretshusets håndtering af familieretssagerne?

I sagsbehandlingstiden – helt klart.

I 2020 sprang du ud som selvstændig advokat. Hvad har været henholdsvis det mest positive og den største udfordring i forbindelse med det?

Jeg er simpelthen så heldig og privilegeret, at jeg indtil videre ikke har haft nogen udfordringer med springet som selvstændig advokat. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg er på min helt rette hylde. Jeg elsker selvfølgelig friheden til selv at vælge fra og til, men jeg elsker også følelsen af fuldstændig at være mig selv og gøre det på min helt egen måde. Jeg kan stå 100% inde for alt, hvad jeg gør, og måden jeg gør det på, og skal ikke leve op til andres forventninger, som måske ikke er i overensstemmelse med mine egne.

Har du gode råd til den yngre generation af jurister, der gerne vil indtræde i advokatbranchen og særligt de, der ønsker at arbejde med de samme områder, som du gør?

Ja – tag det roligt. Jeres arbejdsliv bliver langt. Der er masser af tid. Masser af tid til at prøve noget forskelligt. Dem der har penge og status og sidder på det flotte hjørnekontor er ikke lykkeligere end jer, der ender med at lægge mange timer i frivilligt arbejde og sidde på dele kontor. Opfør jer ordentligt overfor høj som lav og tænk familie og fritid ind, når du planlægger dit arbejdsliv.

‍