Vi har alle været der. Forsinket. Let svedende. Måske endda rasende, fordi trafikken snegler sig afsted, og man sidder fast i en bilkø. Eller fordi man desperat forsøger at finde vej, imens ens GPS på groveste vis fører én i forkerte retninger. Normalt har en lille forsinkelse ingen store konsekvenser.

Det fik dog noget mere alvorlige konsekvenser, da en mand tilbage i maj blev forsinket på vej i landsretten. Han havde anket byrettens dom, hvor han havde fået 10 dages fængsel for primært narkokørsel.

‍

Østre Landsret rykkede i februar 2022 ud i en spritny og moderniseret bygning efter et længerevarende ønske om en mere funktionel lokalitet. Den store retsbygning er arkitekttegnet og de arkitektoniske tanker bag bygningen har været at rumme den livsforandrende begivenhed og de store følelser, der kan være forbundet med at være impliceret i en retssag. Og særligt store følelser må have været forbundet med den dag i maj. Manden kunne nemlig ikke finde retsbygningen fra metrostationen pga. byggerod, manglende skiltning og en svigtende GPS. Han ringede desperat til sin forsvarer, der efter bedste evne forsøgte at guide ham.

Omkring kl. 09.30 blev retten sat og den tiltalte manglede stadig. 12 minutter, kl. 09.42, begærede anklagemyndigheden at mandens anke blev afvist, fordi han ikke var mødt på trods af, at forsvareren oplyste, at manden var lige på trapperne. Retten trak sig tilbage for at votere spørgsmålet og ganske rigtigt trådte manden ind i retslokalet straks efter. På trods af det afsagde landsretten kendelse kl. 09.45 om, at manden var udeblevet og bevisanken blev afvist.

Hvornår har man lovligt forfald?

Manden følte sig i høj grad uretfærdigt behandlet og indbragte efterfølgende spørgsmålet for Højesteret med den begrundelse, at han havde lovligt forfald, henset til hans ekstraordinære transportproblemer, som anklageren blev gjort bekendt med inden retten blev sat.

Reglerne om lovligt forfald blev skærpet i 2021 efter domstolene oplevede, at de tiltalte ofte udeblev. Før i tiden skulle man blot oplyse og ikke dokumentere, at man eksempelvis var syg, og ofte var det endda end ikke nødvendigt at oplyse inden retsmødets begyndelse. Nu skal der foreligge dokumentation for ens udeblivelse for eksempelvis sygdom senest ved retsmødets begyndelse.

Hvis der ikke fremlægges tilstrækkelig dokumentation, og i ordentlig tid vil retten som det klare udgangspunkt afvise anken. Anklagemyndigheden lagde den blødt op og redegjorde i Højesteret for, at det talte for lovligt forfald, at den tiltalte var i området inden retsmødets begyndelse, og han havde forsøgt at oplyse om, at han var forsinket. Samtidig gjorde de modsat gældende, at han først var på den nærmeste metrostation 8 minutter inden retsmødets start, hvilket ikke gav meget tid til at finde retten og ligeledes handlede om, at han ikke var taget afsted i tilstrækkelig tid.

Højesterets begrundelse

Der var ingen kære mor, da Højesteret skulle vurdere spørgsmålet, om hvorvidt en forsinkelse pga. logistikproblemer var lovligt forfald. Højesteret fandt, at mandens forsinkelse på ca. 15 minutter må anses som udeblivelse i retsplejelovens forstand. Det er samtidig en understregning af formålet med lovændringen om dokumentationskrav ved lovligt forfald fra 2021. Formålet med lovændringen var nemlig at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesagen i et hårdt presset retssystem, hvor sagerne desværre ender med at ligge alt for længe. Samtidig skal reglerne sikre respekten for retsvæsnets og aktørernes tid og sikre at aktørernes tid bliver anvendt bedst muligt.

Udgangspunktet er altså, at en udeblivelse uden dokumentation ikke er lovligt forfald. Heller ikke pga. manglende skiltning i et nyetableret område. Derved er der god grund til at ankomme i området i god tid, da en drillende GPS ellers kan ende ud i, at din fængselsstraf i byretten står ved magt.