Og arbejdstidsregistrering bliver afgørende i mange brancher - også i advokatbranchen. Arbejdstidsregistrering bliver essentielt for at dokumentere overholdelsen af arbejdstidsdirektiverne, hvilket inkluderer regler om maksimal arbejdstid, hviletider og overtid. Disse oplysninger er kritiske for at sikre arbejdstageres rettigheder og sundhed.

I denne blog post dykker vi ned i, hvordan du som arbejdsgiver kan opfylde din registreringspligt og hvilke systemer der kan understøtte dette.

Lovkrav til arbejdstidsregistrering

Det er vigtigt at forstå de grundlæggende krav til arbejdstidsregistrering. Den nye lov, der træder i kraft pr. 1. Juli 2024, vedtaget af det danske Folketing den 23. januar 2024, indfører krav om, at arbejdsgivere skal implementere et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid. Dette system skal gøre det muligt for medarbejderne selv at tilgå deres egne arbejdstidsoplysninger og opbevare dataene i fem år efter referenceperiodens udløb.

Ifølge dansk lov skal arbejdsgivere registrere arbejdstid for at dokumentere overholdelse af arbejdstidsreglerne, herunder hviletidsbestemmelser og overtid. Dette sikrer både rettigheder og sundhedsbeskyttelse for ansatte. Så hvad skal der til, for at imødekomme kravet?

1. Vælg det rigtige registreringssystem

Et effektivt arbejdstidsregistreringssystem skal være pålideligt, objektivt og tilgængeligt for både arbejdsgivere og ansatte. Systemet skal kunne dokumentere den faktiske arbejdstid og opbevare data i mindst fem år for at overholde forældelsesfrister på lønkrav. Systemet skal være compliant med lovgivningen, og samtidig også brugervenligt og skal nemt kunne integreres med eksisterende HR-systemer. Dette inkluderer alt fra simpel digital registrering til mere avancerede biometriske systemer. Det er vigtigt, at systemet giver pålidelige og præcise data, som både arbejdsgivere og medarbejdere har adgang til. En fejl i systemet eller utilstrækkelig integration kan føre til fejl i dataindsamlingen, hvilket igen kan medføre juridiske og finansielle konsekvenser.2.

2. Implementering i praksis

Implementeringen af et arbejdstidsregistreringssystem skal være i overensstemmelse med databeskyttelsesloven, og medarbejdernes personoplysninger skal håndteres forsvarligt. Det er vigtigt at huske på, at systemet skal kunne tilgås af de ansatte, og de skal have mulighed for at få indsigt i egne registrerede data. Her er det også vigtigt at sikre, at alle medarbejdere er korrekt oplært i brugen af systemet. Det er også vigtigt at huske på, at selvom der er metodefrihed, skal valget af registreringsmetode stadig respektere de generelle regler om databeskyttelse, især hvis metoden involverer personfølsomme data som fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.

3.  Overholdelse af databeskyttelse og medarbejderrettigheder

Arbejdsgivere skal være opmærksomme på ikke kun at overholde arbejdstidsloven, men også databeskyttelsesreglerne. Det er kritisk at sikre, at systemerne ikke krænker medarbejdernes privatliv, og at anvendelsen af biometriske data som fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse til tidsregistrering vurderes nøje i forhold til både formål og lovgivning.

Konklusion

Effektiv og lovlig arbejdstidsregistrering er mere end blot en administrativ opgave; det er en vigtig del af medarbejderstyring og juridisk compliance. Ved at vælge det rette system og sikre korrekt implementering og overholdelse af både arbejdstids- og databeskyttelsesloven, kan arbejdsgivere undgå juridiske faldgruber og fremme et sundere arbejdsmiljø.

Bliv meget klogere på arbejdstidsregistrering i det nyeste kursus med Mette Klingsten